Beskrivelse
SVINESKANK
Bagskanken skæres af i knæleddet i et skråt snit gennem musklen.
Vægt: For- og bagskank ca. 1 kg
Forskank: Ben udgør 30% af vægten
Bagskank: Ben udgør 40% af vægten
Fedtindhold i 100 gram rå skank uden svær: 7,5 gram*
* Analyse fra Slagteriernes Forskningsinstitut, 1993
Skank – i gryde
1 skank, for- eller bagskank
vand
salt
Tilberedningstid: Ca. 3 timer
Kom skanken i en gryde med kogende væske, så det lige dækker. Bring vandet i kog igen og skum. Tilsæt salt og kog ved lav varme under låg i ca. 3 timer til kødet let slipper benet.
Skank – i ovn
1 skank, for- eller bagskank
salt og peber
væske
Tilberedningstid: Ca. 3 timer
Rids sværen fx. i rudemønster og krydr med salt og peber. Læg skanken i et ovnfast fad eller i en bradpande. Tilsæt lidt væske. Sæt bradepanden midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader. Steg i ca. 3 timer til kødet let slipper benet. De sidste 1-1,5 time kan køde stege sammen med kartofler og rodfrugter, så det hele er mørt, når skankene er færdige.
Tips
- Svineskanken kan også stege uden væske i fad eller gryde med låg i ovn. Den sidste halve time fjernes låg og temperaturen kan skrues op til 225 grader, så sværen bliver sprød.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.