Toro de Piedra Chardonnay 2011 hvidvin

Toro de Piedra Chardonnay 2011 hvidvin

DKK 99.00

Stone Bull

Toro de Piedra Chardonnay Reserva 2010 Viña Requingua Curico Valley Chile.Viña Requingua ligger små 2 timers kørsel syd for Santiago i Curicó Valley. Vi er i det centrale Chile, nærmere bestemt Central Valley, hvor sub-regionerne hedder; Maule-, Curicó- & Colchagua Valley.

Vinene fra Chile har nydt stor succes i de sidste 20 – 25 år. I dag (2011-tal / FAO) er Chile verdens 8. største producent af vin i verden. Egentlig er Chile ikke en ”nyt” vinland. Siden spanierne kom til Sydamerika for mere end 400 år siden, har der været dyrket vin i landet. Men den helt store vinrevolution og det kommercielle gennembrud kom i 1980 erne, da berømte Miguel Torres startede en moderne produktion i Curicó Valley med brugen af rustfrie ståltanke, nye fade, forskellige gærtyper samt moderne teknikker i markerne inden for beskæring, udtynding, vanding, nyplantninger osv., altså knowhow. Det blev kombineret med professionel markedsføring og pludselig havde han skabt en chilensk succes.
Torres’ eksempel blev hurtigt fulgt op af både andre internationale spillere og de eksisterende chilenske vinhuse, der, ofte med hjælp fra udenlandske investorer, investerede i helt nye faciliteter samt konsulentbistand fra de store rejsende ønologer. Samtidig fik man uddannet en ny generation af wine makers, så fra de tidligere 90ere nærmest eksplodere eksporten til alverdens lande, der faldt for de vellavede og meget prisdygtige vine. Høsten foregik i midten af marts, og druerne blev håndplukket af to omgange. Vinen gærede på franske egetræsfade og lagrede på samme fade i seks måneder (med ”battonage”/omrøring).
Gylden, med et ”guld-skær”. Meget intens duft af mandel, pære, vanille og ananas. Med det samme fyldes munden af eksotiske frugter pakket ind i en flot og fyldig eftersmag.
Alt er simpelthen perfekt doseret i denne vin! Dette er oversøisk Chardonnay, hvor de europæiske producenter skal stå meget tidligt op for at kunne følge med!

Server vinen ved 7-8°C til fisk og skaldyr, men lige så gerne til lyst kød.
Drue: Chardonnay Land: Chile
Alkohol: 14% Region: Curico Valley

Årgang: 2011 Indhold: 75 cl.

18 på lager

Varenummer (SKU): 1085 Kategori: Tag:

Beskrivelse

Toro de Piedra Chardonnay 2011

Viña Requingua ligger små 2 timers kørsel syd for Santiago i Curicó Valley. Vi er i det centrale Chile, nærmere bestemt Central Valley, hvor sub-regionerne hedder; Maule-, Curicó- & Colchagua Valley. Familieeventyret tog sin begyndelse i 1961, da Santiago Larrain købte firmaet. Der blev kun dyrket frugt og grønt på stedet og slet ingen druer. Samtidig var her også en stor bedrift af køer (mælk og oste). 80 mand var ansat og der var ingen maskinel hjælp. Til gengæld var der 50 heste til rådighed! Langsomt blev der plantet vinstokke og efterhånden gik Requingua over til kun at producere vindruer. I dag har maskiner naturligvis overtaget det meste af arbejdet under høsten.

Det er, ligesom i de europæiske vinlande, også i Chile blevet svært at skaffe arbejdskraft til det hårde markarbejde. Stadig er der dog næsten 300 personer i gang under høsten. I overgangen til rendyrket vinproduktion var der kun beplantet små 40 hektarer på ejendommen og i vineriet stod der gamle og udslidte store træfade. Den samlede kapacitet var på 400.000 liter. Dog havde Santiago Sr. været forudseende og erhvervet sig yderligere 1000 hektarer, så der løbende kan nyplantes. I dag har Viña Requingua selv opdyrket 500 hektarer. Derudover råder Requingua over druer fra yderligere 500 hektarer, som erhverves fra andre vinbønder. Naturligvis under kontrol fra Requinguas eget team af eksperter, der konstant overvåger og rådgiver vinbønderne.

Chile ligger ud mod det sydlige Stillehav og strækker sig mere end 4.500 km. fra nord til syd. Derfor er klimaet også meget forskelligt. Requingua ligger 80 km. fra Stillehavet og 60 km. fra Andesbjergene. Det smalle distrikt ligger mellem de snedækkede Andesbjerge og de kolde strømme fra det sydlige Stillehav. Sommeren er lang og tør, vinteren regnfuld og kold. Lige noget vinstokkene elsker! Klimaet i Central Valley er at sammenligne med et mildt Middelhavsklima, hvor både jordbund og temperaturer giver mulighed for at dyrke mange af de samme druesorter som i Europa.

Yderligere information

Vægt 2 kg