Beskrivelse
Klincker Brick Winery Old Vine Zinfandel 1 flaske
Denne Klincker Brick Winery Old Vine Zinfandel er eksemplet på det største og det bedste
som en Zinfandel fra Lodi i Californien kan præstere.
Den lever helt og aldeles op til det amerikanske udtryk ”The bigger the better” – for man finder ikke en større Zinfandel.
Druerne er udvalgte fra 15 forskellige vinmarker med vinstokke på gennemsnitligt 85 år.
Vine som er lavet på Old Vine Zinfandel er nogle af de kraftigste og mest intense vine
af flerdimensionel karakter, der findes på markedet. De gamle vinstokke producerer færre klaser og mindre druer,
hvilket giver et lavere udbytte men en højere koncentration af farve, aromaer og sukker.
Denne OVZ er også Klinker Bricks ”flagskib”, og man må sige, at standarden er sat højt.
Hvis man endnu ikke har prøvet at blive blæst omkuld af en ”Old Vine Zin”, så er det oplevelsen værd!
Denne Klincker Brick Winery – Old Vine Zinfandel fra Lodi i Californien
giver uden tvivl de store Amaroner kamp til stregen, når vi taler om kraft og power.
Alkoholprocenten er på 15,8% og det beviser i høj grad hvad denne Zinfandel kan præstere.
Det gør den til gengæld også svær at beskrive uden at overdrive, for den er på mange måder ”størst” i alt hvad den kan.
Farven er mørk, dyb rød med tykke gardiner.
Duften er overraskende intens og afslører en bred vifte af aromaer såsom hindbær,
blåbær, peber og søde krydderier, chokolade og eukalyptus.
Kompleksiteten vil nærmest ingen ende tage. Det er en ”power” vin med fylde og dybde.
Balancen mellem de sødmefulde bær, ahornsirup og de krydrede noter af peber, kardemomme,
vanilje og nysavet træ giver et ekstraordinært smagsindtryk. Tanninerne er flot afrundede og giver vinen en god struktur.
Eftersmagen er utrolig lang, og duften hænger ved i glasset – selv efter at glasset er tømt.
Denne Zinfandel er et godt match til lam, en god bøf eller langtidsstegte kødretter.
Det anbefales at servere den ved 16-17°C i tilpas store glas for at give den lidt luft så den kan åbne op.
Dekantering er ikke nødvendigt. Denne vin skal være kraftig.