Hvidløg friske 1 stk. (Bestillingsvare)

Hvidløg friske 1 stk. (Bestillingsvare)

DKK 15.00

Hvidløg (Allium sativum) er en løgplante, der bliver anvendt som krydderurt og lægeplante. Hvidløget kommer oprindelig fra Centralasien, men er også tidligt blevet dyrket i Mellemøsten og Lilleasien. Planten er en af de ældste kendte kulturplanter og har længe været benyttet inden for folkemedicinen.

Når hvidløg bliver knust eller hakket fint, dannes allicin, som er et stærkt antibiotikum med virkning over for både bakterier og svampe.

5 på lager (kan bestilles som restordre)

Kategori:

Beskrivelse

Hvidløg, Allium sativum, kraftigt duftende, løgdannende grøntsag med porrelignende vækst; stammer fra Centralasiens bjergegne, men kendes i dag kun som dyrket. Hvidløg formeres ved sideløg, de såkaldte fed, hvoraf der anlægges et til flere ved hvert indre bladhjørne under plantens vækst.

Gastronomi

Hvidløg har været kendt siden oldtiden og kom til Europa i middelalderen. Det er udbredt som køkkenurt i det meste af Europa. I Nord- og Vesteuropa gik brugen af hvidløg tilbage fra slutningen af 1600-t., hvor omgangsformernes forfinelse ikke gav plads til det stærkt lugtende hvidløg. Fra 1960’erne fik hvidløg dog atter en plads i disse køkkener i forbindelse med påvirkning fra Middelhavslandenes kogekunst. Hvidløg anvendes i talrige retter, fx i salater og på brød, i saucer som aïoli og pesto, i gryderetter samt til krydderolie.

Medicin

I folkemedicinen har hvidløg siden oldtiden været brugt mod mange forskellige sygdomme. Moderne videnskabelige undersøgelser viser, at daglig indtagelse af hvidløg måske kan forebygge hjertesygdom. Ekstrakt af hvidløg kan under laboratorieforhold hæmme væksten af flere bakterier, men om hvidløg kan bruges mod infektion er ukendt. Det aktive indholdsstof er en svovlholdig forbindelse, der først dannes, når løget presses eller hakkes, og som også giver den karakteristiske og for mange ubehagelige lugt.

Yderligere information

Vægt0.100 kg