Ariola Vigne e Vini Lambrusco Amabile

kr. 69.00

  • Ariola Vigne e Vini Lambrusco Amabile

Dyb mørk farve med lilla nuancer i det fine skum. Både duft og smag er proppet med brombær, solbær og hindbærkerner. Der er god balance i smagen hvor det lille pift af frugtsyre giver et perfekt modspil til sødmen..

8 på lager

Varenummer (SKU): 1096 Kategori: Tag:

Beskrivelse

Ariola Vigne e Vini Lambrusco Amabile

Anmeldelser:

Vinavisen.dk
Ariolas marker ligger i 200 – 300 meters højde med udsigt over den frodige Po-dal og flod. Det er netop denne norditalienske region, med de bløde bakker og den frugtbare jord, som er hjemsted for god mad og store motorer! Regionen er italiens rigeste område og ”ansvarlig” for det ypperste af italienske produkter som; Parmesan-osten, Parma-skinkerne, Mortadella-pølser, bilerne (Ferrari, Lamborghini, Maserati), keramik, vin osv. osv.

Vinen bliver produceret på Charmat-metoden, hvor anden gæringen foregår i lukkede rustfrie ståltanke og kulsyren i vinen dermed bevares. Kun ganske få Lambrusco’er bliver stadig vinificeret på den traditionelle metode, ”Champagne-metoden”, hvor vinen aftappes med gær og sukker for at eftergære på flasken. Charmat-metoden passer nu bedre til Lambrusco (og Prosecco for den sags skyld) hvor friskheden i vinen er altafgørende.

Hvor man med Champagne skal åbne hver enkelt flaske for at fjerne bundfaldet, så er Charmat-metoden noget mere ”handy”. Under tryk pumpes vinen over i en anden tank og efterlader bundfaldet i den gamle. Undervejs passerer vinen ofte et filter. Aftapning til flasker foregår ligeledes i et lukket system og under tryk. Angiol D’Or er ”Parmasansk” for ”Angelo D’Oro” (Den Gyldne Engel), som er statuen, der sidder på toppen af katedralen i Parma.

Vinen er produceret på primært Lambrusco Maestri. ”Amabile” betyder ”elskelig” eller ”venlig” på italiensk. Et udtryk, der passer fint til disse mere sødmefulde udgaver. Amabile er altid halvsøde varianter. Lambrusco ved at blive ”hot” igen. De tyndbenede og kunstigt smagende varianter er på ud, og flere og flere af de gode og reelle produkter finder vej til hylderne.

Vi vil gerne være med til at vise vejen med Lambrusco af god kvalitet. Derfor kommer vi ikke med de billigste produkter på markedet, men i stedet med kvaliteter, der kan begejstre og omvende den skeptiske vindrikker. Vinen er produceret på to forskellige druesorter; Lambrusco Mestri og Lambrusco Marani Fejende flot Lambrusco i den sødere stil.

Og når vi siger sød, så er det bestemt ikke hvinende sød, for vinen bliver aldrig kvalmende. Det er der simpelthen for meget saft og kraft i vinen til.
Dyb mørk farve med lilla nuancer i det fine skum. Både duft og smag er proppet med brombær, solbær og hindbærkerner. Der er god balance i smagen hvor det lille pift af frugtsyre giver et perfekt modspil til sødmen.

Den gør sig selvfølgelig fortrinligt på terrassen, men prøv den også til desserter med frugter (jordbær, hindbær, brombær).
Drue: Lambrusco Maestri Land: Italien

Alkohol: 8% Region:
Årgang: ingen Indhold: 75 cl.

Yderligere information

Vægt 1.50 kg