And - bryst - lår - kråse

En and er ikke bare en and

I køledisken kan du finde flere forskellige anderacer, og de forskellige racer kan være opdrættet på forskellige måder. Det kan gøre selv den mest bevidste forbruger forvirret. Her er et overblik, som forhåbentlig kan gøre dig klogere og være til hjælp, når du skal vælge anden til julemiddagen eller til Mortensaften.

Den almindelige pekingand og den kødfulde berberiand

Pekinganden er sammen med Berberianden nok de mest almindelige andetyper i vores kølediske herhjemme. Pekinganden kendes også som den almindelige landand, og den nedstammer fra den vilde gråand. Pekinganden er en svømmefugl, hvilket er medvirkende til, at den har større fedtdepoter end eksempelvis berberianden. Af samme grund må der påregnes et lidt større svind, når man tilbereder en pekingand.

Moulardand – krydsning mellem pekingand og berberiand

Moulardanden er en anden andetype, man kan støde på i kølediskene. Moulardanden er simpelthen bare en krydsning af en pekingand og en beberiand.